Hvad forventer vi af forældrene
Først og fremmest forventer vi, at I som forældre bakker op om jeres børns liv som spejdere – og hjælper med til, at det går godt.
Hvis der er noget, I har brug for at tale med lederne om, så sig det i forbindelse med aflevering af spejderen til møde – eller ring/sms. Det kan fx handle om, at der er behov for særlige hensyn på ture, fx at barnet skal huske at tage medicin. Vi vil også gerne kende til eventuelle diagnoser eller andre forhold, som der skal tages hensyn til, så alle har en god tid sammen.
Det kan være, at nogle børn har svært ved at turde at tage med på de første ture med overnatning m.v. Gennem dialog kan vi i fællesskab forsøge at finde gode løsninger.
Som spejder lærer man gradvist større selvstændighed, og man lærer at klare mange flere ting selv. Fx at snitte med en kniv, tænde et bål, pakke sin rygsæk, lave mad på ture, turde smage på noget nyt, selv tage bus og tog osv. Børnene prøver først nye opgaver, når de er gamle nok til det. Vi forventer af jer forældre, at I giver barnet lov at prøve kræfter med noget nyt – og også skubber lidt på for at øge selvstændigheden.
Husk
- At tjekke planen over møder, da nogle møder foregår et andet sted end i Uglebo.
- At melde afbud til spejdermøderene hos grenlederen.
- At sy mærker på uniformen.
- At mærk spejdernes tøj, når vi tager på tur.
- At overholde deadlines for tilmelding til ture og arrangementer.
- At deltage på det årlige grupperådsmøde (generalforsamlingen).
NB – de store spejdere kan meget af ovenstående selv.