Kom til Spejderdag 10. maj kl. 12-15 i Uglebo, Winsorvej 3
Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 10. maj 2026 holder Spejderdag, og inviterer alle med til spejderaktiviteter i gruppen.
På Spejderdag har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i spejdergruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder.
I 1. Sundby har vi ikke plads til flere børn i de yngste grene, men vi vil gerne byde indenfor fra kl. 12 - 15 i vores mødelokale og grund. Det vil være muligt at snakke med lederne og prøve at rejse et spejdertelt. Så kan vi tage en snak om hvilke muligheder, der er andre steder i vores nærområde. Hvis du drømmer om at blive spejderleder, så har vi med garanti plads til dig og dermed kan der måske kommer flere børn ind i gruppen.
Som noget nyt vil vi efter sommerferien oprette en ny gren for børn der ikke går i skole endnu kaldet familiespejd. de mødes en gang om måneden sammen med deres forældre. Det kan du høre mere om på dagen.
Spejderdagen bliver både bliver sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og fået nye venner undervejs.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.